|
Bliv en moderne korrekturlæser
AROS Korrekturlæseruddannelse gør dig til ekspert i dansk grammatik og retstavning. Du får en grundig teoretisk forståelse via undervisning, læsning, selvstændigt arbejde og diskussioner. Men uddannelsen er samtidig på forkant med udviklingen. Derfor får du også en praktisk indføring i korrekturlæserens elektroniske værktøjskasse, der vil lette dit arbejde og gøre dig mere effektiv.
Teoretisk viden er vigtig, men langt fra nok
Som korrekturlæser på en arbejdsplads eller som selvstændig korrekturlæser i din egen virksomhed løber du også ind i andre udfordringer, end hvor kommaet skal stå. På korrekturlæseruddannelsen arbejder vi med disse udfordringer og forbereder dig til at fungere som kompetent korrekturlæser.
Få papir på dine kompetencer som korrekturlæser
Uddannelsen afsluttes med en lille eksamen, hvor du korrekturlæser en tekst. Din korrekturlæsning vurderes af underviseren og en ekstern censor, der er ansat ved Dansk Sprognævn. Består du ikke eksamen, får du yderligere rådgivning og en chance mere. Det hele foregår meget uformelt, og du træner korrekturlæsningen under hele uddannelsen.

Erhvervslivet har brug for dig!
Stavefejl, kommafejl, grammatiske fejl og sjuskefejl sender et signal om en useriøs og uprofessionel virksomhed eller organisation. Det er med andre ord skadeligt for brandet og for forretningsmulighederne. Der er derfor brug for kompetente og effektive korrekturlæsere i erhvervslivet, og det er her, at du kommer ind i billedet!
Korrekturlæseruddannelsens underviser
 Mie Bardrum er cand.mag. i dansk og sproglig rådgivning. Hun har arbejdet som korrekturlæser på en række forlag og er fast korrekturlæser på Mandag Morgen. Mie har både erfaring i at læse korrektur som fastansat på en arbejdsplads (med andre opgaver også) og som selvstændig korrekturlæser.
Mie er ikke den traditionelle akademiske underviser! Hun er en levende formidler med et smittende godt humør, og hun har et skarpt blik for den enkeltes udfordringer og udviklingsmuligheder.
Censor ved den afsluttende eksamen
 Marianne Rathje er ansat i Dansk Sprognævn og arbejder sideløbende som korrekturlæser. Hun er ph.d. fra Københavns Universitet og forsker i unges sprog, bandeord og sprogforandring. Marianne deltager desuden i Sproglaboratoriet på P1, skriver sprogklummer i Jyllands-Posten og varetager redigering af Nye Ord i Dansk.
Du har ikke brug for flere korrekturlæseruddannelser efter denne!
Efter eksamen skal du i gang med at læse korrektur! Du skal ikke påbegynde en teoretisk overbygningsuddannelse. Som korrekturlæser bliver man aldrig færdig med at lære. Der kommer hele tiden ændringer til sproget, og der er hele tiden nye små spidsfindigheder, man kan kaste sig over. Det vigtige er, at man bevarer lysten til at blive klogere og til at blive en bedre korrekturlæser. Dette mindset arbejder vi med under korrekturlæseruddannelsen.
Underviseren følger op på din udvikling
Når din uddannelse er afsluttet, og du er godt i gang med at bruge dine nye kompetencer, opstår der uvægerligt en række spørgsmål. To måneder efter uddannelsen kontakter underviseren dig derfor for at høre, hvordan det går med korrekturlæsningen.
Skræddersyet til dine forudsætninger
Forud for kurset vil du blive bedt om at besvare nogle spørgsmål om dine forudsætninger, dine udfordringer og dine behov. Du vil desuden blive bedt om at tage en læringstest, der viser, hvordan du foretrækker at tilegne dig nyt stof. Alle disse svar bruger underviseren i sin tilrettelæggelse af kursets endelige form og indhold.
.jpg)
Hvem bør deltage?
Denne uddannelse i korrekturlæsning er både for dig, der læser korrektur af og til i dit daglige arbejde, og for dig, der har et ønske om at arbejde fuldtid som korrekturlæser.
Få det maksimale ud af korrekturlæseruddannelsen!
Når du tilmelder dig korrekturlæseruddannelsen hos Aros Kurser, sender vi dig gratis et lille e-læringsværktøj, der hjælper dig til at få størst udbytte af din uddannelse.
Har du et spørgsmål?
Ring til uddannelseschef Anders Rosenlund på tlf. 70 278 279, eller send dit spørgsmål til korrektur@aroskurser.dk.
af vores kursister mener, at underviseren på deres kursus var "god" eller "meget god" til at tilpasse indhold og undervising til den enkelte kursist.
Andre relevante kurser
Skriv korrekt dansk
Korrekt komma - og de andre tegn
Online Kommakursus
Hurtiglæsning med fuldt udbytte
Aros Kurser om korrekturlæsning:
Hvordan bliver man en dygtig korrekturlæser?
Det er ikke nemt at blive en topprofessionel korrekturlæser. Det kræver masser af træning i korrekturlæsning, og det kæver en vilje til fortsat at blive klogere. Selv meget erfarne korrekturlæsere konfererer ugentligt med Dansk Sprognævn om stavemåder, kommatering, grammatik m.v. Den bedste måde at forbedre sine evner inden for korrekturlæsningen på er ved at tage en uddannelse i korrekturlæsning, hvor man guides gennem alle faldgruber, og hvor man får de værktøjer og den viden, man skal bruge, når man læser korrektur.
Danske arbejdspladser savner gode korrekturlæsere
Der er stor efterspørgsel på gode korrekturlæsere på det danske arbejdsmarked. Mange tekster er nødt til at være 100 % fejlfri, når de sendes videre i systemet eller ud til kunder og klienter. I mange tilfælde er det sekretærens arbejde at læse korrektur, men det er de færreste sekretærer, der er uddannede i korrekturlæsning.
Korrekturlæsning vs. tekstredigering
Ofte forveksles korrekturlæsning med redigering af tekster. Der er naturligvis et overlap, men det er ikke korrekturlæserens opgave at tilføje sætninger, fjerne sætninger, omformulere sætninger, tilføje afsnit m.v. Korrekturlæseren finder fejl i teksten. Udfordringen for korrekturlæseren er at læse korrektur uden at være kreativ og kritisk tænkende.
|