Korrekt komma - og de andre tegn

Det ny komma er blevet det gamle komma
Udgangspunktet for vores kommakursus er det grammatiske komma (traditionelt komma). I 2004 besluttede politikerne at afskaffe det ny komma (pausekomma), da man fandt det forvirrende at have to kommasystemer, og fordi det ny komma ikke var slået igennem hos befolkningen som forventet.

I dag er det grammatiske komma det korrekte komma. Det vil sige det kommasystem, hvor man sætter kryds og bolle under grundled og udsagnsled - det såkaldte kryds-og-bolle-komma.

Dansk Sprognævn fastholder forskellen
Dansk Sprognævn har imidlertid tilføjet en anbefaling, som vores kommakursus også kommer omkring: Man kan undlade at sætte komma før ledsætninger.

Dansk Sprognævn anbefaler altså denne undtagelse. Det gør Aros Kurser ikke nødvendigvis. Vi lader det være op til den enkelte kursist, om de vil sætte kommaer før ledsætninger.

Kommakrigen er ikke helt forbi
Følger man Dansk Sprognævns lille anbefaling, får man helt andre tekster, end hvis man sætter det almindelige grammatiske komma. Og teksterne kommer i høj grad til at minde om tekster, hvor der er brugt ny komma (som nu er gammelt komma). Man kan dermed fristes til at mene, at de to kommasystemer stadig opererer side om side ligesom før 2004.

Det er vigtigt at sætte komma korrekt
Kommatering er altså blevet lidt af en smagssag. Mange skønlitterære forfattere sætter da også komma efter deres egne systemer. Men at opfinde sine egne komma- systemer forudsætter, man kan sætte komma korrekt efter de gældende regler.

Men hvorfor er det lille komma overhovedet så vigtigt? Og er det overhovedet vigtigt at sætte komma?

Lad os slå det fast: Kommatering er vigtig! Kommaerne giver teksten struktur og gør den nemmere at forstå for læseren. En tekst, hvor der ikke er sat komma, er svær at læse og kan i mange tilfælde være umulig at finde hoved og hale i.

Kommakrigen går et halvt årtusinde tilbage
Den såkaldte kommakrig er ikke en krig, der er opstået inden for de sidste tyve år. Den går mere end 500 år tilbage i tiden:

Man skelner typisk mellem det logisk-semantiske komma (bruges blandt andet på fransk, spansk, svensk og engelsk), hvor man sætter komma for at markere tekstens indholdsmæssige opbygning og for at indsætte de pauser, der findes naturligt, når man læser teksten op. Dette svarer til det ny komma (pausekommaet) og er den ældste måde at sætte komma på.

Den anden komma-tradition opstod i de tysktalende lande i 1500-tallet. Med denne grammatiske tilgang til komma, markerer man tekstens grammatiske dele.