Din guide til en elevatortale med gennemslagskraft

Et godt førstehåndsindtryk er altafgørende for, at du kan opnå succes. Efterlader du et skidt førstehåndsindtryk, er der ikke meget at gøre for at ændre det igen. En velkomponeret elevatortale skaber positiv opmærksomhed omkring din person og dine talenter – og derfor skal den tages seriøst.

Et intenst minut
Elevatortalen har fået sit navn, fordi den skal kunne eksekveres mellem to etager i en elevator. Så den skal være kort og præcis. Den må ikke være mere end et minut – og gerne kun et halvt.

Du har altså max 60 sekunder til at levere en slagkraftig elevatortale, der forklarer, hvem du er, hvad du gør – og hvad du vil. Vi giver dig her nogle enkle step til at komponere og fremføre din elevatortale med gennemslagskraft:

Skriv din tale ned:
Gør du det, bliver du aldrig overrumplet.

Øv dig:
Det nytter absolut ikke noget at skrive talen ned, hvis du lyder, som om du lirer en tekst af, når du fremfører den. Det skal lyde naturligt, når du fremfører talen. Talesprog er nøglen. Og hiv gerne fat i dine børn eller din ægtefælle, når du skal øve dig. Jo flere gange du får øvet, des bedre bliver den.

Brug din tale:
Når du føler, at den sidder lige i skabet, skal du ud og øve dig i situationer, hvor du faktisk har brug for den. Så får du arbejdet den ind på rygraden.

Og så et par råd til, hvordan du får din tale til at brillere:

Husk din situationsfornemmelse:
Selvom det er en god idé at skrive talen ned, bliver din tale nødt til at være fleksibel nok til, at du kan bruge den i forskellige sammenhænge og til forskellige målgrupper. Du virker mere autentisk, hvis din modtager føler, at din tale er henvendt specifikt til ham eller hende.

Opbyg din tale omkring noget du brænder for:
Det giver pondus og autenticitet.

Gør din tale til en mundtlig page-turner: Sørg for, at din tale er så god, at din modtager vil høre mere! Du udsender et indtryk af overskud, hvis du i forbindelse med din tale sørger for at inddrage din modtager – stil spørgsmål, skab dialog.

Til sidst nogle tips til, hvordan du helt konkret leverer en fantastisk elevatortale:

Vær bevidst om dit kropssprog:
Brug dit kropssprog til at fremstå åben, nærværende og passioneret. Husk at smile.

Vær konkret:
Sørg for at være konkret, når du taler. Så virker du mere overbevisende. Men lad være med at kede modtageren med ligegyldige detaljer

Hiv den ned på jorden:
Drop de prætentiøse fremmedord og forkortelser. Din tale skal være let at forstå – så er den nemlig også let at huske.

Få flere redskaber til at blive en brandgod taler.
Prøv et af vores kurser i præsentationsteknik og gennemslagskraft:

Præsentationsteknik med gennemslagskraft

Personlig gennemslagskraft for ledere

Præsentationsteknik - for nervøse

Få vores e-bog med 99+1 hemmeligheder
om kommunikation GRATIS!
................................................................................................................................................................................................................................................................................................................
Tilmeld dig og få dit eksemplar af vores e-bog "99+1 tips, tricks og hemmeligheder, der vil ændre din kommunikation", samt jævnlige tips og nyheder, der gør dit arbejdsliv bedre.