Din guide til de nye retskrivningsregler - ny retskrivningsordbog

Den 9. november 2012 udkom Danmarks sprogbibel, Retskrivningsordbogen, i sin 4. udgave. De mange nye regler kræver et overblik, og det kan du få lige her. Lad os tage dig på tur gennem nogle af de nye tiltag, så du kan styre fejlfrit gennem sprogjunglen. 


De nye ord

Mange af de nye ord bliver allerede brugt flittigt og er ganske harmløse. Sommerforkølelse, stamceller og klapvogn er i hvert fald ikke noget du behøver at tænke længe over. 


Størrelsen betyder ikke noget 

Nu kan du i hvert fald frit vælge mellem små og store bogstaver i forkortelser som fx DVD, it, WC eller sms. Men hold dig gerne til én form!  


Sammensatte ord 

Fremover kan du skrive udenfor eller bagved i ét ord i alle sammenhænge, men også fortsætte med at skrive det i to ord, hvis det er en styrelse. Det gælder i alt 28 tilfælde, hvor sammensætningen af ordet nu er op til dig. 


Apostroffens død 

I hvert fald i 117 tilfælde. Fremover skal ord som succes, cognac eller metier nemlig følge det helt klassiske bøjningsprincip, så de får hæftet ”en” i bagenden uden nogen apostrof. Succesen, cognacen og metieren. 


Som-du-vil-bindestreger 

Det er blevet mere enkelt at bruge bindestreger fremover fx i fremmedord  som checkin eller login, der nu staves helt uden bindestreg. Samtidig er der kommet en række valgfrie bindestreger som i et gør det selv-køkken, der nu også kan blive til et gør-det-selv-køkken. 


Ordene, der hviler i fred 

Reglen er, at ord, der simpelthen ikke længere bliver brugt i det danske sprog, må give plads til de nye skud. Sig farvel til ord som hulkort, oaseged, maxifrakke eller pampusse. Pssst! Du må faktisk godt bruge dem fremover, hvis du altså virkelig har brug for dem. 


Fra gymnasie til akvarie

Selvom din computer stadig sætter en rød streg under ord som gymnasie, er det blevet i orden at erstatte –ium med –ie i hele 40 tilfælde. Nu må du altså gerne sige gymnasie eller akvarie. 


Ingen undtagelser fra reglen

Fremover må reglen ikke længere staves regelen. Og når det dufter i køkkenet, kan det altså ikke dufte i køknet. Tjek ordbogen, hvis du er i tvivl.


Tag på kursus

Synes du, det er lige lovligt meget at huske på én gang? Der er sket meget i det danske sprog gennem det sidste 11 år. Læs mere om det kursus, der får dig helt up to date lige her: 

Skriv korrekt dansk

Korrekt komma - og de andre tegn

Skriftlig update

Lynkursus i korrekturlæsning

Få vores e-bog med 99+1 hemmeligheder
om kommunikation GRATIS!
................................................................................................................................................................................................................................................................................................................
Tilmeld dig og få dit eksemplar af vores e-bog "99+1 tips, tricks og hemmeligheder, der vil ændre din kommunikation", samt jævnlige tips og nyheder, der gør dit arbejdsliv bedre.